Byvandring & domkirke
Byvandring & Domkirke - Private ture
Kom med på en gåtur i Ribes middelalderlige bykerne, som med sine brostensbelagte gader, smukke gårdrum og mange fredede huse vidner om århundreder med handel, kongemagt, biskopper og stormfloder.
På turen besøger du også Danmarks ældste domkirke, som efter utallige om- og tilbygninger igennem århundreder nu fremstår som landets eneste femskibede kirke. Kirken er fyldt med interessante detaljer, bl.a. gravminder over nogle af rigets mægtigste mænd. Carl Henning Petersens farvestrålende udsmykning af koret er en helt unik oplevelse.
Information
Skræddersyet tur
Ønsker du en oplevelse, der er tilpasset netop jer? Vi tilbyder skræddersyede, guidede ture til både små og store forsamlinger, hvor indhold, tempo og fokus tilpasses jeres ønsker. Uanset om I er en virksomhed, en forening eller en gruppe venner, sørger vi for en nærværende og spændende oplevelse med plads til både fordybelse og gode grin. Kontakt os i dag og få et uforpligtende tilbud på en guidet tur, der passer perfekt til jer.