Ribe Domkirke
Ribe Domkirke - Private ture
Træd indenfor i Ribe Domkirke og oplev Danmarks ældste domkirke, der gennem næsten 900 år har været et markant vartegn i Danmarks ældste by. Kirkens historie afspejler århundreder med tro, magt og forandringer, og bygningen bærer tydelige spor af de mange om- og tilbygninger, som har formet den gennem tiden.
Domkirken fremstår i dag som landets eneste femskibede kirke og rummer et væld af spændende detaljer. Her kan du opleve middelalderlige gravminder, imponerende arkitektur og Carl-Henning Pedersens farvestrålende udsmykning af koret. Fra Borgertårnet er der samtidig en enestående udsigt over Ribe, marsken og Vadehavet.
Information
Skræddersyet tur
Ønsker du en oplevelse, der er tilpasset netop jer? Vi tilbyder skræddersyede, guidede ture til både små og store forsamlinger, hvor indhold, tempo og fokus tilpasses jeres ønsker. Uanset om I er en virksomhed, en forening eller en gruppe venner, sørger vi for en nærværende og spændende oplevelse med plads til både fordybelse og gode grin. Kontakt os i dag og få et uforpligtende tilbud på en guidet tur, der passer perfekt til jer.